Vinder million og løser sko-dilemma: "Nu kan jeg købe begge par!”
Kvinde fra Roskilde Kommune vinder 1 million kroner i Lotto, fokuserer indad og finder glæden i at forsøde hverdagen.

Selv om hun har vundet en kæmpe gevinst i Lotto, er det overraskende nok mest de små ting i dagligdagen, der er forandret for en kvinde i Roskilde Kommune.
“Når vi går i supermarkedet, så gør det ikke længere så meget, om vi vælger den lidt dyrere vare. Det er de små ting, der får hverdagen til at hænge sammen. Det er ikke fordi, jeg rigtigt havde brug for den million, men det er dejligt at have overskuddet til at kunne tage luksuspakken,” siger hun.
For eksempel slipper hun for de små irriterende dilemmaer i skobutikken.
“Nu behøver jeg ikke at tænke over, om jeg skal købe det ene par sko eller det andet par sko, nu kan jeg købe begge par,” siger hun med et stort grin.
Det har taget lidt tid, men efterhånden har hun vænnet sig til, at der står et stort beløb på kontoen - i starten troede hun slet ikke på det.
“Det var helt surrealistisk. Jeg sad i min sofa, da jeg blev ringet op af et ukendt nummer, og fik at vide, at jeg havde vundet en million kroner. Til at starte med kunne jeg ikke tro, hvad jeg lige havde hørt, men det var rigtigt nok,” siger hun.
Udover de små hverdagsting, så fortæller hun, at hun også har været ude for at fejre gevinsten med sin kæreste – det skete, da parret var en tur i det jyske.
”Vi endte med at gå ud og spise en fuldaftensmenu. Vi sagde: Nu går vi dæleme derover og går all in: Vi tager det helt store måltid i stedet for bare at vælge en ret eller to. Det ville vi ikke have gjort før gevinsten,” siger hun.
Hun synes selv, at det blev en dyr fejring, men det var stadig alle pengene værd:
“Det er den bedste mad, vi nogensinde har smagt, og hvis du kommer forbi Nymindegab Kro, så kan vi varmt anbefale den,” siger hun.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Aggressiv Vingegaard får Danske Spil til at se lyst på Tour de France11.6.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske stjernes kørsel og form i Critérium du Dauphiné gør ham til større favorit til at vinde Tour de France. Dog stadig et stykke efter Tadej Pogacar.
Her landede pinsens milliongevinster fra Lotto10.6.2025 10:06:59 CEST | Pressemeddelelse
Pinseferien bød på to nye millionærer fra Danske Spil. Se her, hvor de er fra.
Mor lå vågen med syg dreng – og vandt million i Lotto5.6.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Østsjælland fik sig for nylig en ganske velkommen overraskelse, da hun lå vågen midt om natten, fordi hendes lille dreng var syg…
Danske Spil kickstarter sommeren med 4 nye millionærer1.6.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Har du tjekket dine Lotto tal? Danske Spil har udtrukket fire Lotto kuponer, hvis ejere skal have millioner ind på kontoen - to af de heldige vindere skal have 5 millioner kroner hver.
Bedstemor drømte om 400 heste under kølerhjelmen – så vandt hun 1.000.000 i Lotto30.5.2025 10:32:38 CEST | Pressemeddelelse
Dette kunne være historien om Nordvestsjællands hurtigste bedstemor, men det er det ikke: Det er historien om en ældre dame, der husker, hvor hun kommer fra.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum